![]() Jeg var flere gange fristet til at køre en omvej eller to (og komme vildt for sent på arbejde) for at høre mere. Jeg skar tænder, når jeg ankom til min destination, og det var tid til at sætte lydbogen på pause. ![]() Jeg startede egentlig ud med at have mine forbehold, da oplæseren er den samme som til Chokolade til morgenmad, men snart gled det i baggrunden, og Fern, Ambrose og Bailey tog al min opmærksomhed. Jeg faldt pladask for Ambrose og Fern og deres stille kærlighedshistorie, og jeg er vild med Bailey og hans attitude og mod. Det er en fortælling om heltemod og stærke venskabsbånd, kærlighed, loyalitet, afmagt og viljestyrke.ĭer er absolut lidt Skønheden og Udyr-fortælling over historien her, men den er også bare helt sin egen. Den tegner et smukt portræt af en ung piges kærlighed til en traumatiseret dreng og en såret krigers kærlighed til en stille pige. Bogen her springer frem og tilbage mellem små begivenheder i 90'erne op til dens nutid i starten og midten af nullerne. Skrøbelige skønhed er en fortælling om en by, et ærkeamerikansk lille samfund, hvor fem unge mænd, direkte fra high school, drager i krig efter den hændelse, der rystede den mægtige nation - 9/11. Der sker frygteligt meget i bogen her, både gode ting og sørgelige, og jeg var bare hooked. Jeg har vitterlig tudet - ikke bare én, men adskillige gange under læsningen. Skrøbelig skønhed er sukkersød og pladderromantisk, men gik, trods det, lige i følelserne på mig. ![]()
0 Comments
Leave a Reply. |